![]() |
AOF ErhvervAOF Erhverv er en del af AOF Center Sjælland Nord. AOF Erhverv har det formål, at støtte og hjælpe virksomheder inden for centerområdet med rekruttering, arbejdsfastholdelse og kompetenceudvikling. Vi stiller vores virksomhedskonsulenter, jobkonsulenter, voksenundervisere og sundhedsfaglige personale til rådighed for virksomheder, der indgår en partnerskabsaftale med AOF Erhverv. |
Under dette menupunkt kan du læse hvad vi kan tilbyde virksomhederne inden for de 4 områder, som vi arbejder med:
- Kompetenceudvikling
- Rekruttering
- Arbejdsfastholdelse
- Konsulentydelser.
Vi tilbyder alle virksomheder at indgå en partnerskabsaftale med AOF Erhverv. Det kan være en udfordring for mange virksomheder, at skulle afsætte ressourcer, når medarbejdere skal efteruddannes, eller når sygdom skal forebygges.
I en travl hverdag kan det være svært at nå det hele. Derfor tilbyder AOF Erhverv en partnerskabaftale som en hjælp til virksomheden med at planlægge og finansiere virksomhedens behov inden for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling.
Der er ingen økonomiske forpligtigelser forbundet med partnerskabsaftalen.
Partnerskabsaftalen giver virksomheden mulighed for at deltage i en virksomhedsklynge.
En virksomhedsklynge er et fællesskab mellem flere virksomheder, der har interesse i at samarbejde på tværs om kompetenceudvikling, efteruddannelse og kursustilbud til medarbejderne. Via et samarbejde vil det f.eks. være nemmere at igangsætte kortvarige kursusaktiviteter lokalt, på tidspunkter der passer til virksomhedens planlægning, fordi hver enkelt virksomhed ikke skal stille med et helt hold.
Kontakt Projektleder Christina Dilling Munk for nærmere information på 217 069 17.


